« Tilbage

Info om Vigsbjerg Safaris.

Efter flere års arbejde i Australien, Canada og det Sydlige Afrika, hvor jeg også fik min passion for jagt udlevet, blev Vigsbjerg Safaris etableret i år 2002. Under udlandsopholdene blev gode kontakter etableret og nyttig viden om jagt og jagtforhold opsamlet.

Jagtrejsebureauet har base på Vestfyn. Vi har siden starten specialiseret os i det Sydlige Afrika, hvor vi tilbyder jagt i Namibia, Sydafrika og Zimbabwe. Siden har vi udbygget vore destinationer, således vi også tilbyder jagt i flere andre lande.

Vores vision er ikke alene at sælge jagtrejser, men at formidle uforglemmelige oplevelser både under jagten og opholdet i det pågældende land. Vores fornemste opgave er, at levere kvalitetsjagt og et højt serviceniveau til den enkelte jæger. Som en opfølgning, kontakter vi alle vore jægere efter afsluttet jagtrejse. Det er vigtigt for os, at høre om jagtrejsen har levet op til kundens forventninger; og ikke mindst vore egne kvalitetskrav.

Ligger du inde med spørgsmål til en fremtidig jagt, eller ønsker du, at høre mere om hvad vi kan tilbyde dig, er du velkommen til at kontakte os eller aflægge et besøg.

Vi ser frem til samarbejdet omkring din næste jagtrejse.

Med venlig hilsen

Per Steen Pedersen
Indehaver
Vigsbjerg Safaris