« Tilbage

Jagten - Aloe Safaris, KwaZulu-Natal, Sydafrika.

Vigsbjerg Safaris tilbyder jagt hos ægteparret Annelise og Chris Gunther, som ejer Aloe Safaris, et flot og frodigt jagtområde på 3.000 ha, der er beliggende nær Dundee, KwaZulu-Natal, midt imellem Johannesburg og Durban. Nær Aloe ligger der 50.000 ha, kun hegnet med kreaturhegn, som vildtet let passere. Chris har jagtretten her på den fri vildtbane, hvor der er fremragende jagt på Kudu, Nyala og flere andre arter.

Arealet på Aloe er meget alsidigt og spændende. Det består af bjerge bevokset med bush, enkelte åbne savanne områder med aloe og acasia, samt forholdsvis flade arealer bevokset med bush. Sæsonen er fra januar til december. Sommertemperaturen ligger på 20 -30 grader, vintertemperaturen på 15 - 25 grader.

Chris Gunther har været mange år i safaribranchen. Han er uddanne professionel jæger, og varetager sammen med den professionel jæger Yogi, jagtføringen af gæster. Som femte generation og opvokset på Aloe, kender han hver en krog af reviret.

Ved ankomsten til lufthavnen i Johannesburg, vil du blive mødt af en repræsentant fra Aloe. Herfra vil du blive transporteret til jagtlejren i bil, en køretur på 4 timer. På turen kan du slappe af og nyde den Sydafrikanske natur. Undervejs holdes der en pause, med mulighed for at få lidt at spise. På samme måde vil du efter jagten, blive kørt tilbage til lufthavnen.

På Aloe, som er malaria frit område, tilbydes du mere end 20 arter af vildt, hvoraf en stor del også kan jages på den fri vildtbane. SCI nr. 1 mountain reedbuck er nedlagt her og der er skudt kudu op til 63 tommer. De fleste er på eller omkring Aloe, men jagt på enkelte arter kan indebære transport til nærliggende koncessioner. Jagten er pyrschjagt, hvor man afsøger et område til fods eller i bil, lokaliserer vildtet, og pyrscher sig frem til skudhold. Jagten kan tilrettelægges efter hvilken kondition man har. Den professionelle jæger er behjælpelig, hvis man har specielle ønsker til jagten. I bushen vil der normalt ikke være lange skudhold. På savannen kan det være nødvendigt at skyde på længere afstand, men her er der god tid til at få Viber Flex skydestokken sat op.

Indkvarteringen hos Aloe er i 3 hytter. Hytterne er indrettet til 2 personer med eget badeværelse og hems, hvor børn kan sove. Måltiderne indtages i en separat spiseafdeling, der ligger nær den hyggelige Lapa, hvor der hver aften tændes bål. Efter en begivenhedsrig jagtdag, er det fascinerende at sidde på Lapaen og nyde en drink, mens man betragter solnedgangen over den storslåede Afrikanske natur. Herefter er det tid til at nyde et veltilberedt måltid, som Annelise sørger for. Her vil der ofte indgå vildt, samt tilbud om god Sydafrikansk vin.

Er der ønske om en fisketur kan det arrangeres. Alt efter årstiden er der mulighed for fiskeri i dam, sø eller flod.

På Aloe kan man roligt medbringe familien. Man kan vandre, se vildt og nogle af de 150 arter af fugle og 100 træer og aloe arter der findes i området. Der er også mulighed for at se hulemalerier og kannibal ruiner. Indenfor rimelig køreafstand kan flere gamle slagmarker besøges, Her har Boer og Englændere kæmpet mod de lokale Zulukrigere. Senere var der mange slag imellem Boer og Englændere.

Af længere ture kan nævnes, Drakensbjergene, St Lucia og besøg i nogle af de interessante nationalparker, beliggende i Zululand.